Runar Norheim: Jeg føler, jeg er ved at knække koden
22.03.2026 10:00
Hvis man tror, at Runar Norheim kommer fra Tromsø, så kan man godt tro om igen. Han spillede sin fodbold i Tromsø og fik sit gennembrud som seniorspiller i den nordligst beliggende fodboldklub af en vis betydning, men han kommer ikke fra Tromsø. Han kommer fra Finnsnes, og det er han stolt af. Og så er det i øvrigt heller ikke ret tæt på Tromsø, når det kommer til stykket og de lange afstande nord for polarcirklen.
- Finnsnes er en lille by med omkring 5000 indbyggere, der ligger syd for Tromsø. Der er godt 150 kilometer, så det tager et par timer at køre, men man kan også tage en færge, der kun tager fem kvarter. Og begge ture er ret flotte med fjeld og natur. Det er noget andet end det flade Danmark, siger den 21-årige nordmand med et grin. - Det var godt at vokse op i Finnsnes, for det er sådan et sted, hvor alle kender alle, og hvor der også er meget stille og roligt. Men fodbolden fylder. Jeg boede et par minutter fra fodboldklubben, så jeg var derovre hele tiden, for det har altid været fodbold for mig. Siden jeg begyndte at kunne kravle rundt, havde jeg en bold i nærheden, og jeg begyndte at spille i klubben, da jeg var fire år gammel. - Vi havde mange gode spillere på holdet, men efterhånden kunne jeg godt mærke, at jeg måske kunne lidt mere, når jeg blev udtaget til forskellige kredshold. Så da jeg var 15, inviterede FC København mig ned til prøvetræning, mens Bodø Glimt også var interesseret, men Tromsø stod klar med en kontrakt, og så valgte jeg det. Det passede med min skolegang, og jeg kendte også allerede klubben lidt i forbindelse med nogle træninger deroppe, så jeg var aldrig i tvivl.
- Så jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 15, men jeg er glad for, at jeg voksede op i Finnsnes, fortæller Runar Norheim om den lille by, hvor der i dag er flere FC Nordsjælland-trøjer, end man kunne have forventet for et års tid siden. For hans mor og far, bedsteforældrene og flere af hans venner bor stadig deroppe og følger flittigt med i Runars bedrifter nede i Farum, mens byen også har kunnet mærke skiftet til FC Nordsjælland. - Ja, der gik jo nogen penge til klubben i Finnsnes også, og dem har de brugt på at opgradere stadion. Det er dejligt at kunne give lidt tilbage på den måde, siger backen om barndomsklubben, der lige er rykket op i den norske 3. division, hvilket er den fjerdebedste række på de kanter.
I Tromsø blev Runar hurtigt klubbens yngste debutant i en alder af kun 15 år og fire måneder, og 14 måneder senere blev han også den historisk yngste målscorer i klubben, mens der gik et par år, før han begyndte at spille fast på førsteholdet i den bedste norske række. Men når han nu var begyndt så tidligt, betød det også, at det faktisk var en ret rutineret 20-årig back, der skiftede til FC Nordsjælland den 27. august sidste år. Han havde nemlig spillet hele 91 kampe for Tromsø og også rundet de 20 kampe på forskellige norske U-landshold, da rejsen gik mod syd, og han sagde farvel til midnatssolens land. Og det var han klar til. - Det havde jo hele tiden været mit mål at blive professionel i udlandet, og selv om jeg skiftede om sommeren, så er der jo også den kolde og mørke vinter, og når den rammer, så vil man gerne væk fra Nordnorge. - Jeg var også sikker på mit valg, for jeg havde en god fornemmelse for FC Nordsjælland, der på mange måder mindede om Tromsø. For man spiller offensivt, og man spiller med yngre spillere, og så er det også en klub, hvor man er tæt på hinanden. Det er en familieklub på samme måde som Tromsø, så jeg tænkte, at FC Nordsjælland var det helt rigtige sted for mig at udvikle mig videre som fodboldspiller, siger den offensive højre back.
Og så var hans tanke og håb selvfølgelig, at han kunne tage sin storform med fra Tromsø og overføre den direkte til FC Nordsjælland, men sådan gik det ikke. Han fik spilletid i alle kampe og fik også scoret sit første mål i pokalkampen i Kolding, men det blev mest til kortere indhop, og den store motor på kanten kom aldrig op i de højeste omdrejninger. - Det var faktisk hårdere at skifte klub, end jeg havde regnet med. En ting var, at jeg skulle sige farvel til familie og venner, for det vidste jeg jo godt var en del af at skifte til udlandet, men det tog alligevel noget tid at vænne sig til. Specielt når det rent fodboldmæssigt heller ikke kørte, som jeg havde håbet på. - Jeg gik fra at spille 90 minutter hver weekend til pludselig at skulle vænne mig til en helt ny måde at spille fodbold på. Der var skiftet fra 3-5-2 til 4-3-3, men der var også meget nyt i selve spillet. Jeg fik virkelig noget at tænke over, så det hele var ikke så naturligt som før, og jeg følte også, at jeg skulle ændre min måde at spille på. - Jeg var ikke i krise over det, men det var bare noget andet. Men heldigvis har jeg fået masser af hjælp fra klubben, trænerne og mine holdkammerater. Det er en rigtig fin gruppe at være en del af. Og efterhånden synes jeg også, at det er blevet mere og mere naturligt for mig at spille i. Jeg føler, jeg er ved at knække koden, og det er dejligt, at jeg nu både spiller og bidrager, siger Runar Norheim, der siden starten af december har spillet fra start i seks af syv kampe og scoret et par mål mere på vejen. Så selv om han løb ind i en mindre skade i slutningen af træningslejren i det sydlige Spanien og måtte tilbringe et par irriterende uger på sidelinjen midt i sin første opstart med sin nye klub, var det kun et lille bump på vejen. Den store motor kører igen i høje omdrejninger.
Det gør den også, fordi livet uden for fodbolden er faldet på plads på bedste vis. Runar flyttede med det samme i lejlighed i nærheden af stadion og fik godt gang i det sociale liv med specielt holdkammeraterne fra Right to Dream-akademiet i Ghana, og nu er hans kæreste også flyttet ned fra det nordlige Norge. - Det betyder meget, og det er jeg virkelig glad for. Nu har vi også lige købt en hund, så der er nok at se til, siger den smilende nordmand, der er meget glad for at bo i Farum. - Ja, det kan jeg rigtig godt lide. Her er stille og roligt, ikke larm og ballade, og så kan jeg gå til og fra træning. København trækker slet ikke i mig. Jeg kan bedst lide at være hjemme i roen. - Når jeg har venner på besøg, så vil de selvfølgelig gerne ind at se København, men så siger jeg bare, at de kan tage afsted uden mig og så fortælle mig om det, for jeg orker det ikke rigtig. Jeg kommer jo fra Finnsnes, så jeg er vant til, at det er stille og roligt, og det kan jeg også bedst lide. Men min kæreste kan selvfølgelig godt lokke mig derind en gang imellem, hvis det er, siger backen. Så tingene er for alvor ved at falde i hak for forsvareren fra Finnsnes, hvilket også betyder, at han netop igen er blevet udtaget til det norske U21-landshold i godt selskab med blandt andet Sindre Walle Egeli. Og efter U21 er A-landsholdet selvfølgelig den næste ambition. - Jeg håber selvfølgelig, at det bliver mit næste skridt på et tidspunkt, men lige nu glæder jeg mig bare til at følge dem til VM. Jeg har altid elsket at se slutrunder, men nu har vi vores eget landshold med for første gang i min levetid, og det er helt fantastisk. Det er så også et godt hold, så de burde helt klart være med, men det er stadig stort, når der nu har været næsten 30 års ventetid på det. Og jeg håber da ikke, at der kommer til at gå 30 år igen, siger han.
Men VM og landsholdet hører fremtiden til. Lige nu gælder det Sønderjyske på søndag, og det glæder forsvareren sig til, for det er faktisk første gang, at han skal op imod dem. Da vi spillede den første kamp i Haderslev, var han stadig en del af Tromsø, og hjemmekampen i februar faldt sammen med de sidste rester af skaden fra træningslejren. Men nu er han klar til kamp.
- Det er jo en god modstander, der har overrasket i denne sæson. Det er et hold, der stoler på deres spillestil, og de giver aldrig op. Selv om vi skulle komme foran, skal vi hele tiden være klar og koncentrerede, bare se på deres seneste kamp mod AGF, hvor de udlignede til sidst. Så vi skal spille op til vores bedste for at få tre point, men det tror jeg selvfølgelig også på, at vi gør, og jeg glæder mig til kampen, siger Runar Norheim.
