William Lykke på lån til Esbjerg

01.07.2026 08:30

William Lykke er blevet lånt ud til Esbjerg fB for den kommende sæson.

Den 21-årige målmand tilbragte foråret på en lejeaftale med svenske Halmstads BK og fortsætter nu sin keepergerning i den sydvestjyske Betinia Liga-klub. Aftalen løber til sommeren 2027.

William Lykke er noteret for 7 kampe i Superligaen for FC Nordsjælland og har kontrakt frem til sommeren 2029.

Fodbolddirektør Alexander Riget

– William har været tilbage i Farum og trænet med her i de første uger af opstarten, og det har kun bekræftet os i, at han er en dygtig målmand. – ⁠Han har et stort potentiale, men han har også brug for fast spilletid. Samtidig har vi godt styr på vores målmandssituation til den kommende sæson, så det var bedst for alle parter, at han kom ud på en ny lejeaftale. – ⁠Derfor er vi glade for, at vi nu har lavet en aftale med Esbjerg fB om, at han tilbringer den kommende sæson på lån hos dem. Det vil give ham god erfaring og forhåbentlig også mange kampminutter, og vi ser frem til at følge hans fortsatte udvikling.