Rutkjær overraskende to-målsskytte i skuffende 2-2 mod AaB

18.08.2026 08:51

Efter den resultatmæssig flotte sæsonstart med 7-2 hjemme mod AC Horsens forrige lørdag måtte FC Nordsjællands U19-drenge nøjes med 2-2 i lørdagens hjemmekamp mod AaB.

– Vi kom jo rigtigt dårligt fra start, da de scorede meget tidligt, men så havde vi faktisk et par store chancer, før de så scorede igen. Det efterlod os selvfølgelig i en både dårlig og vanskelig situation, da vi så skulle jagte resten af kampen. Og det gjorde vi så, fortæller cheftræner Mathias Thomsen og fortsætter:

– Vi endte med at dominere kampen totalt og skabte et hav af chancer, men deres målmand leverede en storkamp, samtidig med at vi også manglede den sidste skarphed, siger cheftræneren om en kamp, hvor det blev centerforsvarer Villads Rutkjær, der sørgede for, at det ene point stadig blev i Farum.

Kort før halvtid sparkede han nemlig et frispark direkte i mål og til allersidst blev han sendt frem i forreste linje for at lægge et ekstra pres, og det lykkedes i den grad.

Så det sluttede 2-2 i en kamp, som vi dominerede, og hvor også Rayan Bardghji gjorde sig positivt bemærket som en evig trussel mod AaB-defensiven, men hvor trænerne bestemt også vil arbejde videre med at vinde momentum i starten af kampene, for i sæsonens første kamp scorede AC Horsens også to gange tidligt i opgøret.

Til gengæld er det positivt, at holdet har kæmpet sig tilbage i begge kampe efter at være kommet tidligt bagud, mens man selvfølgelig også gerne vil fastholde det offensive udtryk med at kreere mange store chancer kampene igennem, som de er sket i sæsonens to første kampe.

15. august 2026
2. runde: FCN - AaB 2-2 (1-2)

1: 0-1 Benjamin Pihl
9: 0-2 Benjamin Pihl
36: 1-2 Villads Rutkjær
87: 2-2 Villads Rutkjær

Startopstilling:

Andreas Søndenbroe
Vaboue Doumbia - Villads Rutkjær - Magnus Rasmussen - Tjalfe Svendsen
Arthur Israel - Leutrim Calluku - Mouekeinga Koné 
William Faber - Leonel Eklund - Rayan Bardghji

Udskiftninger:
61: Noah Okyere ind for Vaboue Doumbia
61: Oskar Wørts ind for Leutrim Calluku
61: Nico Ercan ind for Mouekeinga Koné