
Billetinformation til hjemmekampen mod St. Gallen
14.08.2026 07:45
På torsdag kl. 19:00 venter endnu en europæisk aften på Right to Dream Park, når vi møder schweiziske St. Gallen i den sidste kamp inden Conference League-gruppespillet. Der er dermed meget på spil, og vi håber på at se så mange på lægterne som overhovedet muligt.
Til kampen får sæsonkortholdere 40% rabat på deres billet, og deres faste plads er reserveret indtil mandag kl. 17:00. Herunder kan du se, hvordan du udnytter din rabat med sæsonkortet.
Når du klikker ind på kampen på billet.fcn.dk, vil billetsystemet automatisk foreslå, at du køber din normale plads, samt giver dig rabatten.
Hvis din normale plads ikke bliver foreslået, kan du følge denne guide:
1. Log ind på din bruger på billet.fcn.dk
2. Tryk på FC Nordsjælland vs FC ST. Gallen
3. Vælg et sæde
4. Tryk på ”Tilføj rabatkode”
5. Tryk på ”-40%”
6. Afslut transaktionen
Salget er kun for tidligere købere til FC Nordsjællands hjemmekampe, og billetsalget af udebanebilletter administreres af St. Gallen.



