Foto: Noah Thilemann
Justin Janssen: Den flydende hollænder
23.04.2026 07:24
Nogle spillere har bare evnen til at give sig selv en tiendedel eller to mere på bolden, så der er tid og overblik til at gøre det rigtige. Det er, som om de flyder rundt i deres egen verden lige over grønsværen med en ro, der på ingen måde matcher alt det hektiske og fysiske omkring dem.
Sådan en midtbanespiller er 19-årige Justin Janssen, når han er allerbedst, og det viste han også i sekvenser af søndagens hjemmekamp mod Viborg. Men det er ikke det, tilskuerne, tv-seerne og han selv vil huske kampen for. Det er tværtimod, det der skete efter det hjørnespark, som Malte Heyde tog med 20 sekunder igen af den ordinære spilletid.
Inde foran mål havde Janssen kun én opgave. Han skulle forsøge at blokere Viborg-keeperen, så nogle af holdkammeraterne kunne få plads i feltet, men sådan gik det ikke. For Heydes hjørnespark lå tæt under mål, men det lå også i den helt rigtige højde for midtbanespilleren. Så da kampuret ramte 89.47 hang han i perfekt balance i luften foran målmanden og kunne heade sejrsmålet til 2-1 i nettet fra meget kort afstand. Og så blev Justin Janssen meget glad.
– Det gik så hurtigt inde på banen, men jeg er jo ikke typen, der glider på knæene ud mod hjørneflaget. Men selvfølgelig var det en fed følelse at score i de sidste minutter i en vigtig kamp mod en tæt konkurrent, og jeg var da vildt glad. Jeg holder det bare lidt mere inde i mig selv, siger søndagens matchvinder, mens man måske mere skal finde euforien over målet i det faktum, at den høje midtbanemand efter kampen kastede sin trøje ud til de tilskuere bag mål, der sang hans navn i begejstring over sejrsmålet. For med sine 189 centimeter har han også fået størrelsen til at begå sig i luftspillet foran mål, men sådan har det ikke altid været.
Justin Janssen blev født i Mørkhøj og boede der, til han var otte år, før familien flyttede til Farum. Det betød også, at han skiftede klub fra AB til Farum BK, hvor han hyggede sig med fodbolden uden at gøre sig store tanker om en fremtid som professionel. Det kom dog mere og mere, som han blev ved med at være blandt de bedste, mens han rykkede op gennem årgangene, men da han nåede op omkring U15 stoppede udviklingen. – Der var mange, der begyndte at vokse rigtig meget, men det gjorde jeg ikke rigtig. Jeg var en af de mindste på holdet, så jeg begyndte at spille nedad. Jeg var U15, men spillede mest U14, fordi jeg ikke var så stor. Jeg manglede noget fysik. –Det fortsatte på det første år på U17, hvor jeg også var en af de mindste og spillede nedad med U15 rimelig tit. Men da jeg så blev andetårs U17, begyndte jeg at vokse, og så begyndte det hele at gå meget mere fremad, fortæller midtbanespilleren om en hård periode med modgang, der dog også gav ham noget til fremtiden i Superligaen. – Ja, for jeg kunne jo ikke bruge min fysik som alle andre, så jeg var nødt til at udvikle nogle andre ting. Hvis jeg kom ind i en duel, var det sjældent, at jeg vandt den, så jeg skulle tænke og spille hurtigere, og det har helt klart hjulpet mig, siger Justin Janssen, der i øvrigt forlod Farum som 15-årig, da familien flyttede til Allerød, men selvfølgelig blev i Farum Boldklub og nærede de spirende drømme med kig over på stadion, når der blev kaldt til træning. Drømmen om Superligaen gik allerede i opfyldelse i august 2024, da Janssen overraskende spillede fra start på midtbanen i en svær udekamp ovre i Silkeborg, men resten af sæsonen var mest på bænken suppleret med korte indhop og en afsluttende startplads hjemme mod Brøndby. Så da det nye fodboldår begyndte, håbede midtbanemanden på at kunne tage det næste skridt. – Jeg ville fortsætte med at arbejde hårdt og forhåbentlig kæmpe mig ind på holdet, samtidig med at jeg holdt fast i den fodboldspiller, jeg er. For jeg har altid tænkt, at så skulle tiden nok komme, og det gjorde den så også, siger manden, der åbnede sæsonen med et 12 minutters indhop i 1. runde-kampen i Fredericia.
I næste runde blev det til 23 minutter mod Brøndby og så 11 i Haderslev mod Sønderjyske, og sådan fortsatte det. Der var spilletid til Justin Janssen i hver kamp i de første 12 runder, men det var altid som indskifter. – Som fodboldspiller vil man selvfølgelig altid gerne spille fra start, men der er jo heller ikke plads til alle, så jeg accepterede det og fortsatte med at arbejde hårdt, vise mig frem og være mig selv. Og det var da fedt at spille hver kamp og vide, at jeg var tættere på end sæsonen før, hvor det var mere op og ned i forhold til spilletid. Så det gav helt sikkert noget, fortæller midtbanemanden. Og da muligheden pludselig opstod, var han klar. Det var i 13. spillerunde ude mod AGF, hvor Caleb Yirenkyi var i karantæne, så Janssen fik chancen fra start. Og da Mark Brink også løb ind i en karantæne i forbindelse med kampen mod AGF, fortsatte Janssen i startopstillingen, og der har han så været siden - når han ikke selv har haft karantæne via fem gule kort og en udvisning mod Vejle, som dommeren siden fortrød. – Det med kortene skulle jo helst ikke være en del af mit spil, og det har det heller ikke været før. Men jeg har altid været en spiller, der går til den, og så er det bare noget andet, når man kommer op i Superligaen, hvor det hele går noget hurtigere. Men det er klart noget, jeg har lært af. Jeg vil gerne være intens i mit spil på banen, men kun til en vis grad, og nu synes jeg, at jeg har lært noget om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, siger Justin Janssen.
Heldigvis har der været langt flere gode ting i sæsonen end irriterende karantænedage, og midtbanemanden har gjort sig bemærket med sit sikre afspil på midtbanen, sin evne til at holde hovedet koldt med bolden trods tung trafik omkring sig og også et scoringsoutput, der med fire mål er lidt højere, end det plejede at være på U-holdene. Så han er i den grad faldet til i Superligaen, men hvordan er han i stand til at bevare roen, når spillet går så hurtigt, som det gør, i meget små rum? – Jeg har altid troet på mine egne evner og på den måde, jeg spiller på. At spille tæt på presset og at lave de lidt mere risikable afleveringer nogle gange. Lige fra jeg rykkede op på U19 og videre op i Superliga-truppen, har jeg tænkt, at det er det, jeg står for, og det skulle jeg ikke ændre på. – Så er det klart, at der er nogle ting, man skal tage til det næste niveau, når man kommer op. Det er for eksempel ikke altid, at jeg kan nå to berøringer, men så må jeg nøjes med en i stedet for. Det har handlet om at etablere mig i tempoet og spillet, og det føler jeg også, at jeg har gjort. Jeg har taget de næste skridt og fået lagt på i mit eget spil, siger Justin Janssen og afviser, at han har øjne i nakken. Det kunne man ellers godt tro, når man ser ham vende rundt med bolden for fødderne i lige præcis det lille rum, som en fremstormende modstander ikke havde regnet med, men det handler om nogle helt andre ting. Det handler om instinkt og en fornemmelse for spillet. – Jeg orienterer mig en eller to gange, før jeg får bolden, og så scanner jeg hele tiden banen så meget som muligt, prøver at læse spillet og altid bevare roen. Og det er meget naturligt for mig, det der med at bevare roen inde på midten af banen, for hvis man stresser for meget med bolden, kan det hele hurtigt blive alt for vildt, siger Justin Janssen med et godt forsøg på at forklare det uforklarlige i evnen til at finde roen med bolden, når det er allersværest. Men det er noget af det, han kan, og det kan man også se på hans statistikker, for han har lige rundet de 1000 afleveringer for sæsonen, og hans afleveringsprocent er blandt de højeste for midtbanespillere i Superligaen med 89,9 procent.
Så det er kun gået fremad, siden han fik chancen fra start mod AGF, og nu gælder det så det aarhusianske mandskab igen, denne gang i kamp på Right to Dream Park. – Det bliver en god kamp og sikkert også en tæt kamp. Nu er det jo os, der er på hjemmebane, så jeg tænker, at det bliver en del sværere for dem at få sat deres spil op. Det bliver spændende, for det er selvfølgelig også en vigtig kamp for både os og for dem. – Indtil videre har det jo været en god sæson for os, for det er gået gradvis op hele vejen, efter vi ikke fik så mange point i starten. Vi har spillet bedre og bedre, og jeg har også været glad for min egen udvikling og del i det, men vi skal jo også sørge for at slutte sæsonen godt af i de sidste fem kampe, og det begynder mod AGF, siger Justin Janssen før kampen på den hjemmebane, han engang drømte om at spille på, og som nu er blevet hans. Men der er også andre drømme i hans fodboldhjerne, for hans far kommer fra Holland, og det har smittet af - både hvad angår fascinationen af fodbold og favorithold. – Min far er kæmpe fodboldfan og har også selv spillet meget på amatørniveau i Holland, så på den måde var det helt naturligt, at det også blev fodbold for mig. Og så havde han et blomsterfirma, der handlede med Danmark, og min mor arbejdede også med blomster og så mødte de hinanden på den måde, og så flyttede han herop. – Da jeg var lille, var jeg tit i Holland, måske en gang om måneden, men jo ældre jeg blev, desto mindre tid havde jeg til det. Men Holland er helt sikkert også en del af mig, og jeg taler flydende hollandsk, for min far og jeg har altid talt hollandsk sammen, selv om han også godt kan snakke dansk. – Han kommer fra en by, der hedder Noordwijkerhout ude ved kysten, en halv time fra Amsterdam, men også ret tæt på Rotterdam, og han har altid holdt med Feyenoord, så det blev også min klub. Jeg har også været på De Kuip en enkelt gang, så Feyenoord er favoritten, men hvis jeg fik mulighed for at komme til en anden hollandsk klub, ville jeg selvfølgelig ikke sige nej til det. Men Feyenoord er drømmen, fortæller Justin Janssen med fem kampe tilbage af sin egen første store drømmesæson. Og håbet er selvfølgelig, at det fortsætter mod AGF, så hans europæiske ambitioner i første omgang kan blive opfyldt med FC Nordsjælland i næste sæson.
