Den stærke keeper-konstellation i FC Nordsjælland med fælles fortid på Vestegnen
07.04.2026 10:30
Der er altid et særligt forhold mellem en målmand og en målmandstræner. De tilbringer mange træningstimer sammen for at optimere keeperspillet, og arbejdet er både fysisk og mentalt.
Så man ser tit målmand Andreas Hansen og målmandstræner Magnus Pondus i specifik træning med den øvrige målmandsgruppe, der lige nu også består af Andreas Gülstorff, der er kommet tilbage på lån efter Jakob Busk brækkede foden, og de to unge Victor Øberg og Carl Kristoffersen.
Og når det daglige træningspas er slut, kan Pondus og Hansen sidde fordybet foran en skærm, mens der bliver snakket kampe, der har været, og kampe der kommer - og selvfølgelig også alle de små detaljer, man skal være målmandsekspert for at se.
- Lige for tiden arbejder vi for eksempel med en justering i mit afsæt. Hvor høj eller lav jeg skal være i udgangspunktet, inden et spark kommer. Jeg er lidt lavere nu, og det kan jeg mærke både på rækkevidden og på hvor eksplosivt, jeg komme afsted, fortæller Andreas Hansen. - Det er sådan noget, jeg ikke selv lægger mærke til, for jeg sidder jo ikke og ser på mig selv udefra. Men så snakker vi om det, ser nogle klip af både mig selv og andre målmænd, og så træner vi det. - Det er Pondus' store styrke som målmandstræner. Udviklingen af en målmand. For selv om jeg har stået på mål i mange år, er han god til at se ting, vi kan gå ind at forbedre. Se de små ting, der kan give de ekstra procenter, der i sidste ende er med til at skaffe point i weekenden. Detaljer jeg måske ikke selv lægger så meget mærke til, når vi er i gang. Dem fanger han, så vi kan arbejde med det og få det eksekveret, siger målmanden.
Og hvad er så Andreas Hansens store styrke, som hans målmandstræner ser det? - Det nemme ville være at sige spillet med bolden og hans gode teknik, men det kan det blotte øje jo se, så for mig er det den ekstreme ro, han har i både sit redningsspil og i spillet med bolden. Alt er meget overvejet. Roligt og i kontrol. - Det er sjældent, at han lader sig stresse af med- og modspillere eller en bold, der måske pludselig går en anden vej. Tingene sker med en ro og efter planen, for han er rigtig god til at holde sig på sporet, siger Magnus Pondus om den målmand, han bruger klart mest tid med. - Vi mødes dog ikke til kaffe med familierne i fritiden, men vi har en tæt faglig og professionel relation, for vi bruger virkelig mange timer sammen på banen hver dag. De vigtigste træningstimer har vi jo med hinanden, og jeg holder meget af den relation, vi har. Det er seriøst, og det er sjovt, og der er også en stor respekt for hinanden, siger målmandstræneren, mens målmanden nikker.
Det er altså ikke ualmindeligt, at der er et specielt bånd mellem en målmand og en målmandsstræner, men til gengæld er det ganske usædvanligt, at de har kendt hinanden fra barnsben af. Men det har Hansen og Pondus, og det styrker kun forholdet yderligere, at de to mødte hinanden første gang, da de stod på mål på hver deres børnehold i Brøndby. - Ja, det er ved at være et par dage siden, hva' Hansi, griner Pondus. - Det må man sige. Vi var ikke fyldt 10, før vi vidste, hvem hinanden var. Og så begyndte vi også at have de der faste ugentlige træninger, kan du huske dem, spørger Andreas Hansen, før samtalen kører ud af en tangent om banen ovre ved skolen i Brøndbyvester, andre målmænd i årgangene og de trænere, de havde. - Men vi spillede aldrig på samme hold dengang. Vi er jo hver vores årgang (Pondus er årgang 94, Hansen 95), men vi trænede sammen i en gruppe af målmænd og havde det godt sammen som fodboldkammerater, siger Pondus, før Andreas Hansen overtager: - Der var også den periode, hvor jeg stoppede helt til fodbold. Jeg var måske 12 år og var bare blevet træt af det. Men det varede ikke så længe. Efter et halvt års tid var jeg på fodboldskole ude i Avarta, hvor der var en træner, der spurgte, om jeg ikke ville spille igen. Det ville jeg godt, men jeg ville bare ikke være målmand. - Så jeg havde lige et års tid i Avarta, hvor jeg startede på højre kant, før jeg blev højre back og så til sidst blev rykket ind i midterforsvaret. Jeg kunne slet ikke finde ud af det der ude på kanten, griner Hansen, der efter året i marken i Rødovre fandt handskerne frem igen og vendte tilbage som målmand i Brøndby.
Og efterhånden som de to blev ældre og nærmede sig hold, hvor man spiller to årgange sammen, begyndte konkurrencen også at dukke op, men den blev aldrig rigtigt fuldbyrdet.
- Jeg var rigtig meget nummer to efter en målmand, der hedder Nicolai Jørgensen, så Hansen var ikke min nærmeste rival. Men jeg kan da huske, at der var en gang, hvor Nicolai var skadet, og så skulle jeg spille en U17-pokalkamp oppe i Nivå, hvor jeg fik et tyndt rødt kort, så jeg kunne ikke være med i den næste ligakamp. Og så hev de Hansen op i stedet.
- Ugen efter var der så landsholdssamling for U17 ude i Brøndby, hvor en af målmændene blev skadet, og hvad gjorde de så? Ringede til ham, der spillede den seneste ligakamp for Brøndby. Så de tog Hansi, selv om han var et år yngre. Det var jeg noget ærgerlig over, fortæller Pondus.
- Jeg er ikke god til at huske enkelte kampe på den måde, men når nu du siger det, så kan jeg godt huske det der med, at jeg pludselig skulle spille for U17. Der var jeg okay nervøs, for det var jo ikke kun 94'ere. Der var også nogle rimelig skarpe 93'ere på det hold, husker Hansen, før Pondus går videre i tidsrækken:
- Da jeg så var andetårs U17 og forhåbentlig skulle til at spille en masse, blev jeg pludselig rykket op på U19. Der var nogle skader, så de manglede en målmand deroppe, men set i bakspejlet tror jeg også, at det var fordi, at Hansen havde et større potentiale end mig i årgangen under.
- Så vi nåede aldrig at blive rigtige konkurrenter på den måde, og så blev jeg skadet, siger Pondus, der ikke var mere end 18 år gammel, da han begyndte at få skulderproblemer.
Han blev opereret, men det hjalp ikke, så karrieren var slut, før den nærmest var begyndt, men så åbnede der sig i stedet nogle nye muligheder.
- I stedet for at gå og være skadet og have ondt af mig selv, hjalp jeg vores målmandstræner. For han havde dårligt knæ, så jeg blev så ham, der sparkede på målmændene. Så det var faktisk der, jeg havde de første spark på dig, Hansen, smiler Pondus med en tanke på de tusinder af spark, det siden er blev til.
For han gik i gymnasiet og begyndte at læse idræt, samtidig med at han arbejdede videre som målmandstræner. Første store job var i Rishøj, der spillede i 2. division, før han så kom tilbage til Brøndby og startede på U13, før han arbejdede sig op gennem årgangene.
- Men jeg kan da også huske dig fra Superligaen, for du var med i opvarmningen før kamp og sådan noget, og du var også med på et par træningslejre, siger Andreas Hansen, mens hans målmandstræner nikker bekræftende.
Andreas Hansen blev også rykket op, men fik aldrig en kamp for Brøndby. Han var tredjekeeper i et par sæsoner under først Lukas Hradecky og siden Frederik Rønnow, og han sad også på bænken i nogle Superligakampe, men debut fik han aldrig. Så da kontrakten løb ud i sommeren 2016 skiftede han til HB Køge i den næstbedste række og spillede fast i tre sæsoner med over 100 kampe til følge, før han igen skiftede op i Superligaen til AaB i sommeren 2019. - Planen var, at jeg skulle presse Jacob Rinne, og hvis han så blev solgt, stod jeg klar. Men han blev ikke solgt, og samtidig gjorde han det også utrolig godt. Men jeg spillede pokalkampene, og det blev også til enkelte kampe i Superligaen, så jeg fik den tillid, jeg kunne forvente som to'er, siger Hansen, der godt kan huske sin Superliga-debut som tidligt indskiftet i et coronatomt Parken mod FCK i juni 2020, mens han spillede fra start tre dage senere på en lige så tom hjemmebane oppe i Aalborg. Og det gik ikke godt. - Den kan jeg ikke lige huske. Vi taber 4-0? Nå ja, det er selvfølgelig til Nordsjælland. Der fik vi godt nok ørerne i maskinen. Jeg mener, at både Damsgaard og Kudus scorer. Ja, laver de ikke to hver? siger målmanden og husker helt rigtigt.
Men efter fem Superliga-kampe på to-et-halvt år havde Hansen fået nok af at vente på sin chance i Aalborg, og samtidig opstod der en mulighed i Farum.
- Jeg følte jo, at jeg var god nok til at stå i Superligaen, så jeg var godt træt af det i Aalborg til sidst, men så kom muligheden for at komme hertil, og det var helt perfekt. Jeg vidste med det samme, at det ville være et godt match, for jeg følte, at jeg ville passe perfekt til spillestilen her, siger Andreas Hansen, der kom til FC Nordsjælland på en lejeaftale for resten af sæsonen i januar 2022.
Og han opdagede selvfølgelig hurtigt, at han kendte klubbens U19-målmandstræner fra tidligere, for det var jo Magnus Pondus, hans gamle keeperkollega fra Brøndby, der havde taget springet til Farum i sommeren 2019.
- Jeg var glad for at være i Brøndby, men der var bare et eller andet ved FC Nordsjælland. Det var spændende. Jeg havde troen på, at jeg kunne blive en dygtigere fodboldtræner ved at komme herop. Og så fascinerede det mig meget, at der var så stort fokus på at få de unge akademispillere gjort klar til Superligaen. At se dem blive bedre og bedre og til sidst lykkes. Det ville jeg virkelig gerne være med til, fortæller Pondus.
Og da man arbejder meget sammen mellem holdene i FC Nordsjælland, fik han også mulighed for at give sit besyv med, da man begyndte at snakke om at forstærke målmandspositionen med Andreas Hansen.
- Selv om jeg dengang var målmandstræner på akademiet, sparrede vi med hinanden på præcis samme måde, som vi gør i dag, så jeg havde også set video af Hansen i den periode. Det var selvfølgelig aldrig min beslutning, men vi kunne alle sammen se, at han kunne passe godt ind i huset her med vores måde at gøre tingene på, siger målmandstræneren.
Sådan gik det også. Hansen var med til at løfte FC Nordsjælland ud af en sjælden bundstrid, og da det blev sommer, fik han en permanent kontrakt med klubben, mens Magnus Pondus samtidig blev rykket fra akademiet og op som målmandstræner på Superliga-holdet. Og på den måde blev de to målmandskammerater forenet igen. - Det første, jeg tænkte, var nu mere i retning af, at nu havde jeg lige lært en målmandstræner at kende i Marco Knoop, og det var ham, der havde kørt mig ind i det, der var en ny klub og et nyt hold for mig, så hvad nu? Men samtidig var det selvfølgelig også trygt, for den nye målmandstræner var jo trods alt én, som jeg allerede kendte, siger Hansen. - Ja, for selv om vi ikke havde haft kontakt med hinanden i perioden efter Brøndby, så er Nordsjælland også et hus, hvor der ikke er langt mellem akademiet og førsteholdet, så vi havde set hinanden undervejs i månederne op til, og jeg havde også været med på træningsbanen med Marco. Så på den måde var det ikke et lyn fra en klar himmel, det var mere en flydende overgang, siger Pondus om et samarbejde, der nu snart har varet i fire år.
Og det samarbejde har været en succes, for det blev til sølvmedaljer i 2023, Conference League-kampe i det efterfølgende efterår, faste placeringer i top seks og senest en nominering af Andreas Hansen blandt de tre potentielle Månedens Spiller i marts i den bedste danske række efter to sejre uden mål imod i de første to kampe i mesterskabsspillet. Nu venter den tredje så, og det bliver mod deres fælles barndomsklub fra Brøndby her på Right to Dream Park i aften klokken 19. - Jeg tror, der bliver knald på, og at det bliver underholdende. Sådan er det tit, når vi møder Brøndby herude, bare se på den seneste kamp hvor vi vandt 4-2 i pokalen, siger målmanden. - Jeg tror også, at der bliver gang i den. Det behøver ikke at blive en kamp med seks mål, men sådan har det bare været mange gange mod Brøndby herude. Det er tit nogle fede fodboldkampe - og planen er selvfølgelig, at vi vinder, siger målmandstræneren. Og det er målmanden helt enig med ham i.
