
FC Nordsjælland skriver kontrakt med Rebekka Sif Brynjarsdottir
18.09.2025 15:00
Rebekka Sif Brynjarsdottir har sat underskriften på sin første kontrakt med FC Nordsjælland, og den 16-årige islændinge har derfor fået fremtiden på plads i Farum.
Den unge islændinge træder direkte ind på vores succesfulde U19-hold, hvor hun med sin store kreativt og tekniske evner kan bidrage til vores spillestil. Hun er på trods af sin unge alder unik i forhold til at modtage feedback og bruge det positivt i hendes udvikling. Rebekka Sif Brynjarsdottir kan med sin teknik, kreativitet og ærgerrighed tage store skridt i FC Nordsjælland.
Rebekka Sif Brynjarsdottir
- Det føles virkelig godt at skrive kontrakt med FC Nordsjælland. Jeg er utrolig stolt og spændt på, hvad fremtiden her i klubben kommer til at bringe. Det er et stort skridt for mig. - Jeg har altid fået fortalt, at FC Nordsjælland er som en stor familie, og det har også været mit indtryk, så jeg glæder mig til at spille her. Der er et virkelig godt udviklingsmiljø for unge spiller som mig. - Min drøm er i første omgang at fortsætte min gode udvikling, og så er jeg sikker på, at FC Nordsjælland er den rette klub for mig. Jeg drømmer om at spille på A-Liga-holdet og blive en fast del af det islandske A-landshold.