
Tag familien med til fodboldfest i Farum
12.09.2025 16:49
Der plejer at være garanti for mål og underholdning, når søndagens gæster fra FC Midtjylland bliver budt op til dans i Farum. Denne gang er der kampstart 16:00, så det er en oplagt mulighed for at tage familien under armen og have en hyggelig og underholdende dag på Right to Dream Park.
Der er som altid gang i den lang tid, inden dommeren blæser kampen i gang, og her kan du få det fulde overblik.
Søndagens program 📝
👕 Kl. 14:00 og frem til kampstart er FCN Shoppen åbent, hvor du kan få fingre i de nye trøjer samt få gratis tryk bag på (læs længere nede i artiklen). Efter kampen er FCN Shoppen åben i en time. 🏟️ Kl. 14:30 åbner FCN-indgangene. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, ligesom vi vil anbefale at tjekke sin billet og orientere sig om, hvor man skal sidde, og hvilken indgang man skal benytte. På den måde kan vi nemmest få alle ind og på plads til kampstart. 🤝 Kl. 14:00 åbner indgangen til udebaneafsnittet. 🐯 Kl. 14:00 og frem til kampstart er Arbejdernes Landsbank Fanzonen åben. Her vil der være en række aktiviteter for børn i alle aldre, som blandt andet kan hilse på maskotten Timba. 🥤 Fra kl. 14:00 - 15:00 vil der være 𝗵𝗮𝗽𝗽𝘆 𝗵𝗼𝘂𝗿 på øl/sodavand i Arbejdernes Landsbank Fanzonen og Fanbaren. 🍻 Kl. 14:00 - 15:30 vil Fanbaren have åbent. Fanbaren åbner igen efter slutfløjt og to timer frem. ⚽️ Kl. 16.00 Kampstart FC Nordsjælland - FC Midtjylland