
Bliv godt klædt på til Pokalfinalen 🏆
08.05.2025 08:36
Et nyt kapitel til historiebøgerne skal skrives. Og denne gang er det i vores egen baghave - på Lyngby Stadion. For tredje år i træk er vi nemlig klar til Pokalfinalen.
I år venter vores finalemodstander fra 2023, Fortuna Hjørring, igen. De sidste to år har vi vist os skarpe, når vi har stået i finalen, og hevet pokalen med hjem til Farum. Og i år er vi klar til at kæmpe om titlen som pokalmestre i Lyngby efter at have erobret titlen i Thy, Aalborg og Herning tidligere.
Kampen spilles lørdag den 17. maj med kickoff klokken 15:00, og der er lagt op til en forrygende dag klædt i rødt og gult. FCN Shoppen har sørget for en særlig trøje til anledningen, som du både kan købe eller forudbestille nu eller købe i Fanzonen på dagen.
Der er linet et rigtig godt program op for dagen, hvor fanzonen allerede åbner klokken 13:00, og der er god mulighed for at bruge en masse sjove og værdifulde timer med familie og venner med noget af det bedste kvindefodbold i Danmark.
Du kan blive helt klar til årets pokalfinale her👇
Vigtige informationer 🐯
🏟️ Lyngby Stadion skaber rammerne om den første Pokalfinale på Sjælland siden 2019. 🎟 Billetter købes direkte gennem DBU, hvor der er free seating. Vi vil dog have sektionen tættest på fanzonen - modsat hovedtribunen - som FCN-afsnit, hvor vi vil stå samlet. 👕 Du kan for den lette sum af 149 kr. købe vores specieldesignet trøje til Pokalfinalen 2025. Det er allerede muligt at købe eller forudbestille den nu eller købe den til kampen den 17. maj. 🤝 Kl. 13:00 åbner Fanzonen. Her vil der blandt andet være: Live musik, pannabur, hoppeborg, kolde drikkevare, grill, foodtruck, ansigtsmaling, børnebod og meget mere. Fanzonen ligger inde på stadion modsat udebaneafsnittet, som vi står på til Superliga-kampe. 🐯 Kl. 13:00 mødes FCN-fans i fanzonen til hygge, højt humør og klædt i rødt og hvidt. ❤️💛 Kl. 14-14:30 går vi samlet ind på stadion, hvor vi vil samles på FCN-afsnittet og skabe en fantastisk kulisse. ⚽️ Kl. 15.00 Kampstart FC Nordsjælland - Fortuna Hjørring (Pokalfinale)