FC Nordsjælland skriver kontrakt med Nicoline Klintskov

28.05.2025 15:00

15-årige Nicoline Klintskov har fremtiden på plads i Farum, da den unge midtbanespiller netop har sat underskriften på sin første kontrakt med FC Nordsjælland.

Nicoline Klintskov har sin daglige gang på U16-holdet, hvor hun med sin gode evne til at skanne banen er med til at styre midtbanen. Den 15-årige midtbanespiller er utrolig god til at styre tempoet i kampen og er qua sine gode beslutninger med til at sætte hendes medspillere op i mange favorable positioner.

Nicoline Klintskov

- Det føles utrolig fedt at skrive under på min første kontrakt med FC Nordsjælland. Det er virkelig stort for mig. - Det har altid været og er fortsat min drøm at spille fodbold, så det giver en god ro i maven at være sikret her i FCN det næste stykke tid. Fodbold fylder utrolig meget for mig, så det her er virkelig fedt. - Der er et godt udviklings- og træningsmiljø her i klubben, og trænerne er med til at udvikle en med deres høje faglighed. Og så har vi nogle virkelig gode forhold både på og uden for banen. Jeg håber, at jeg i de kommende år kan rykke et skridt op på U19 og etablere mig, og så tager vi en ting ad gangen derfra.