
Første FCN-kontrakt til Birk Vestergaard
25.06.2025 08:00
Efter sommerferien tager han skridtet op i U17-truppen, og nu kan 15-årige Birk Vestergaard glæde sig over at have fremtiden på plads i FC Nordsjælland. Begge parter har nemlig for nyligt sat underskriften på den unge midtbanespillers første kontrakt med FCN.
Birk Vestergaard har i den forgangne sæson ageret balancepunktet på vores U15-hold, hvor han med sin unikke spilforståelse har evnet at diktere kampenes tempo. Den 15-årige midtbanespiller er derfor nu klar til at tage det næste skridt, hvor det efter sommerferien fortsat er en hverdag i Farum - men nu som en del af U17-holdet.
Birk Vestergaard
- Det føles rigtig godt at skrive under med FC Nordsjælland. Det har været mit mål, siden jeg kom til klubben som U13-spiller. - Jeg ser frem til at fortsætte min positive udvikling og blive bedre og bedre, så jeg på et tidspunkt kan spille på Superliga-holdet og forhåbentlig få min debut for FC Nordsjælland. - Det fede ved at være i en klub som FC Nordsjælland, er helt klart hvor seriøst, vi tager det. Hvordan træningerne altid er med høj intensitet ligemeget hvem, man træner med.