Sæsonen starter med et brag: Billetsalg mod BIF er åbent

03.07.2025 08:24

Det begynder så småt at dufte af 3F Superliga-fodbold igen, og når vi er klar til at byde jer allesammen tilbage på Right to Dream, kommer det til at stinke af topfodbold. Brøndby IF er nemlig modstanderen i første hjemmekamp, og vores møder med de blågule har historisk set altid budt på underholdning og intensitet - og ofte også med tre point til hjemmeholdet.

Billetsalget til kampen den 27. juli kl. 18:00 er netop åbnet på billet.fcn.dk, og vi glæder os til at se så mange som overhovedet muligt i dejligt sommervejr, så vi kan få skudt hjemmebanesæsonen godt i gang.

Vær opmærksom på, at fans af udeholdet ikke er tilladt i FCN-afsnit.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det derfor kun tidligere online-billetkøbere til FCN-afsnit i 3F Superligaen (kampe mod BIF undtaget), der har mulighed for at købe billet til hjemmeafsnittene til dette opgør.

Du skal blot sørge for at logge ind med den billetbruger, du som FCN-fan tidligere har benyttet til køb af FCN-billetter i Right to Dream Park.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til os på [email protected] ✉️

OBS: Hvis du i FCN-afsnit udviser tilhørsforhold til udeholdet i form af påklædning, gestikuleren eller lignende, vil du blive bortvist uden mulighed for refundering af billetprisen.

Brøndby IF står selv for salget til udebaneafsnittet.