
Fredagsfest i Farum: Programmet er klar
13.08.2025 07:30
Skolernes sommerferie er slut og sæsonens anden 3F Superliga-kamp på Right to Dream Park står for døren. De forsvarende mestre fra FC København kommer på besøg i Farum fredag aften, hvor der er god mulighed for at afslutte arbejdsugen med en tur på stadion.
Der er kickoff klokken 18, så der er god mulighed for tage hele familien med på stadion og klare aftensmaden i Arbejdernes Landsbank Fanzonen inden kampstart eller på stadion under kampen.
Så tag familien og vennerne under armen og lad os sammen male stadion rødt og kickstartet sæsonen på Right to Dream Park med manér. Læs programmet for dagen her 🔻
Klar til fredag? 🐯
👕 Kl. 16:00 og frem til kampstart er FCN Shoppen åbent, hvor du kan få fingre i de nye trøjer. Efter kampen er FCN Shoppen åben i en time. 🏟️ Kl. 16:30 åbner FCN-indgangene. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, ligesom vi vil anbefale at tjekke sin billet og orientere sig om, hvor man skal sidde, og hvilken indgang man skal benytte. På den måde kan vi nemmest få alle ind og på plads til kampstart. 🤝 Kl. 16:00 åbner indgangen til udebaneafsnittet. 🎟 Billethusene vil være lukket, men det vil være muligt at købe billetter online. 🐯 Kl. 16:00 og frem til kampstart er Arbejdernes Landsbank Fanzonen åben. Her vil der være en række aktiviteter for børn i alle aldre, som blandt andet kan hilse på maskotten Timba. 🥤 Fra kl. 16:00 - 17:00 vil der være 𝗵𝗮𝗽𝗽𝘆 𝗵𝗼𝘂𝗿 på øl/sodavand i Arbejdernes Landsbank Fanzonen og Fanbaren. 🍻 Kl. 16:00 - 17:30 vil Fanbaren have åbent. Fanbaren åbner igen efter slutfløjt og to timer frem. ⚽️ Kl. 18.00 Kampstart FC Nordsjælland - FC København
Fredagsmenuen er klar 🤤
🥞 Fredagsdesserten er reddet, da Pancake Factory har fået en fast stand på hjørnet mellem C og D-tribunen 🥙 Du vil igen kunne nyde god mad fra foodtrucken Streetbites. Foodtrucken er placeret på hjørnet mellem C og D-tribunerne. 🌭 Vi har tændt op i grillene, så du blandt andet kan sætte tænderne i en Tigerpølse 🐯 🥗 Vegetariske alternativer i form af sandwich kan købes i alle madboder. 🌯 Prøv KebabPåFarten i D2.





