
Klar til storkamp i Farum? Programmet er klar 💥
03.04.2025 07:40
Foråret har ramt Danmark og det er tid til at sparke Mesterskabsspillet i gang i Right to Dream Park, når FC København kommer på besøg søndag aften. Vi er klar til at slå dørene op til en søndag aften og eftermiddag med god stemning, masser drikkevarer og lækre mad muligheder.
Der vil vanen tro være foodtrucks og god stemning i Arbejdernes Landsbank-fanzonen inden kampen, hvor vi har sørget for rig mulighed for at nyde en god søndag i Farum. Så tag familie og venner under armen og lad os sammen få kickstartet Mesterskabsspillet i Right to Dream Park.
Læs programmet for dagen her 🔻
Klar til storkamp? 🐯
👕 Kl. 16:00 og frem til kampstart er FCN Shoppen åben. Efter kampen er FCN Shoppen åben i en time. 🏟️ Kl. 16:30 åbner FCN-indgangene. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, ligesom vi vil anbefale at tjekke sin billet og orientere sig om, hvor man skal sidde, og hvilken indgang man skal benytte. På den måde kan vi nemmest få alle ind og på plads til kampstart. 🐯 Kl. 16.00 og frem til kampstart er Arbejdernes Landsbank Fanzonen åben. Her vil det være muligt at købe pizza fra Behov Pizza og pandekager fra Pancake Factory, samt lækre ting at skylle maden ned med. 🥤 Fra kl. 16:00 - 17:00 vil der være 𝗵𝗮𝗽𝗽𝘆 𝗵𝗼𝘂𝗿 på øl/sodavand i Arbejdernes Landsbank Fanzonen og Fanbaren. 🍻 Kl. 16-17.30 er Fanbaren åben. Fanbaren åbner igen fra slutfløjt og to timer frem. ⚽️ Kl. 18.00 Kampstart FC Nordsjælland - FC København
Menuen er sikret!
🍕 På søndag vil du i fanzonen kunne sætte tænderne i en lækker pizza fra Behov Pizza, der har sendt deres Foodtruck i retning mod Right to Dream Park. Foodtrucken er placeret bag familieafsnittet under kampen, og vil ligeledes være at finde i Arbejdernes Landsbank Fanzonen inden kampstart. 🥞 Søndag aften er altid en perfekt anledning til at få noget sødt til ganen, og hvad er bedre end en lækker pandekage? Pancake Factory stiller først op i Arbejdernes Landsbank Fanzonen og under kampen kan du også nyde en varm pandekage på tribunen, hvor boden kan findes på hjørnet med C og D. 🥙 Du vil igen kunne nyde god mad fra foodtrucken Streetbites. Foodtrucken er placeret på hjørnet mellem C og D-tribunerne. 🌭 Vi har tændt op i grillene, så du blandt andet kan sætte tænderne i en Tigerpølse 🐯 🥗 Vegetariske alternativer i form af sandwich kan købes i alle madboder. 🌯 Prøv KebabPåFarten i D2. 🍺 I ølboden ved C-tribunen kan der købes specialøl.
Information til udefans 🤝
🏟️ Kl. 16:00 åbner indgangene på udebaneafsnittet. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, ligesom vi vil anbefale at tjekke sin billet og orientere sig om, hvor man skal sidde, og hvilken indgang man skal benytte. På den måde kan vi nemmest få alle ind og på plads til kampstart. 🌯 KebabPåFarten stiller en foodtruck op foran indgangen til udebaneafsnittet, hvor det vil være muligt at købe lidt lækker aftensmad. Det vil ikke være muligt at tage maden med ind på stadion, så den skal nydes inden, I går ind gennem porten. ❗️Vær opmærksom på, at fans af udeholdet ikke er tilladt i FCN-afsnit. Af sikkerhedsmæssige årsager er det derfor kun tidligere online-billetkøbere til FCN-afsnit (kampe mod FCK undtaget), der har mulighed for at købe billet til hjemmeafsnittene til dette opgør. Du skal blot sørge for at logge ind med den billetbruger, du som FCN-fan tidligere har benyttet til køb af FCN-billetter i Right to Dream Park. Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til os på 𝐤𝐮𝐧𝐝𝐞𝐬𝐞𝐫𝐯𝐢𝐜𝐞@𝐟𝐜𝐧.𝐝𝐤📩 𝐎𝐁𝐒: Hvis du i FCN-afsnit udviser tilhørsforhold til udeholdet i form af påklædning, gestikuleren eller lignende, vil du blive bortvist uden mulighed for refundering af billetprisen. FCK har selv stået for billetsalget til udebaneafsnittet.






