
Foto: Noah Thilemann
Ekstra chance: De sidste 150 billetter frigivet til FCN-BIF
17.03.2023 14:24
FCN-fans uden billet til den stort set udsolgte kamp mod Brøndby IF på søndag får nu en ekstra chance for at sikre sig en plads.
Det er nemlig lykkedes at frigive ca. 150 ekstra billetter, som nu er sat til salg på billet.fcn.dk.
Der er tale om lille mængde på C-langsiden (Unisport) plus en smule på D-endetribunen (KASA Gruppen).
Derudover er der knap 100 billetter tilbage på B-endetribunen (Farum Fjernvarme).
Dette er de allersidste billetter til opgøret, så hvis du skal sikre dig en plads, vil vi anbefale at slå til hurtigst muligt.
OBS: Hvis du i FCN-afsnit udviser tilhørsforhold til udeholdet i form af påklædning, adfærd eller lignende, vil du blive bortvist uden mulighed for refundering af billetprisen.
Søndagens program
Der er lagt op til stor opbakning i Right to Dream Park, men allerede inden dommeren blæser opgøret i gang, er der masser af underholdning omkring stadion.
Da vi forventer et fyldt stadion, anbefaler vi, at man lader bilen stå derhjemme og i stedet tager cyklen eller offentlig transport, hvis muligt, da der er begrænsede parkeringsmuligheder.
Derudover opfordrer vi alle til at komme i godt tid!
Indgangene åbner allerede kl. 13:00, så find gerne vej til din indgang i bedre tid, end du plejer.
Her kan du få et overblik over alle aktiviteterne før og efter kampen.

Arbejdernes Landsbank Fanzone
13.00 - 14.30
Arbejdernes Landsbank Fanzone vil være åben for alle. Fanzonen vil indeholde flere spændende aktiviteter for vores gæstende børnefamilier

Fanbaren
13.00 - 15.00 (vil også være åben i to timer efter slutfløjt)
OBS: Happy Hour 13.00-14.00
I fanbaren byder vi velkommen til vores fans, som har brug for et sted at komme i stemning inden kampstart. Udover at kunne nyde diverse drikkevarer fra Royal Unibrew, kan man også byde hinanden op til et spil dart, pool, playstation og meget mere.
Klokken 13.45 kommer Flemming Pedersen forbi Fanbaren til en snak omkring dagens kamp.

FCN Shoppen
12.00 - 15.00 (vil også være åben i én time efter slutfløjt)
I FCN Shoppen kan du komme forbi og købe dig diverse FCN-merchandise, så du er helt klar til dagens kamp.

Familieafsnittet på A1/A2
13.00 - 17.00
I vores familieafsnit bag A1 og A2 kan du blandt andet komme forbi og få autografer fra nogle af vores 3F Superliga-spillere og møde vores maskot Timba.



