Bliv klar til søndag: Alle kampdagens aktiviteter

17.03.2023 07:20

På søndag skal vi have afsluttet et mindeværdigt grundspil i 3F Superligaen – og vi gør det med et brag af en kamp mod Brøndby IF!

Der er lagt op til stor opbakning i Right to Dream Park, men allerede inden dommeren blæser opgøret i gang, er der masser af underholdning omkring stadion.

Da vi forventer et fyldt stadion, anbefaler vi, at man lader bilen stå derhjemme og i stedet tage cyklen eller offentlig transport, hvis muligt, da der er begrænsede parkeringsmuligheder.

Derudover opfordrer vi alle til at komme i god tid!

Indgangene åbner allerede kl. 13:00, så find gerne vej til din indgang i bedre tid, end du plejer.

Her kan du få et overblik over alle aktiviteterne før og efter kampen.

Arbejdernes Landsbank Fanzone

13.00 - 14.30

Arbejdernes Landsbank Fanzone vil være åben for alle. Fanzonen vil indeholde flere spændende aktiviteter for vores gæstende børnefamilier

Fanbaren

13.00 - 15.00 (vil også være åben i to timer efter slutfløjt)

OBS: Happy Hour 13.00-14.00

I fanbaren byder vi velkommen til vores fans, som har brug for et sted at komme i stemning inden kampstart. Udover at kunne nyde diverse drikkevarer fra Royal Unibrew, kan man også byde hinanden op til et spil dart, pool, playstation og meget mere.

Klokken 13.45 kommer Flemming Pedersen forbi Fanbaren til en snak omkring dagens kamp.

FCN Shoppen

12.00 - 15.00 (vil også være åben i én time efter slutfløjt)

I FCN Shoppen kan du komme forbi og købe dig diverse FCN-merchandise, så du er helt klar til dagens kamp.

Familieafsnittet på A1/A2

13.00 - 17.00

I vores familieafsnit bag A1 og A2 kan du blandt andet komme forbi og få autografer fra nogle af vores 3F Superliga-spillere og møde vores maskot Timba.