Sæsonen 2022/23: DRØMMEBOLD
04.07.2023 13:14
Der var blot spillet fire runder af sæsonen 2022/23, da der på endetribunen i Right to Dream Park blev foldet et stort banner ud med teksten "I HAR FÅET OS TIL AT DRØMME IGEN".
Sæsonen bød på endnu flere drømme, store oplevelser og også bitre nederlag, og her kan du komme helt tæt på de 321 dage, der vil stå tydeligt for alle med FC Nordsjælland i hjertet.
HOLDET ✊
Allerede i foråret 2022 kunne man ane, at spillertruppen i FC Nordsjælland var noget specielt, og da sæsonen 2022/23 blev skudt i gang, var ingen i tvivl. Men hvad skal der til for, at en gruppe spillere gør hinanden bedre? Og hvorfor er det vigtigt at have forskellige kulturer repræsenteret, når man skal vinde fodboldkampe?
SÆSONEN 📊
Der blev spillet i alt 39 kampe i sæsonen, og det var kun de færreste, der ikke bød på drama. Fansene i Right to Dream Park fik stolte sejre og bitre nederlag, og når det hele spillede på banen, var der intet, der kunne stoppe os.
FANS ❤️💛
Det har været fedt at være fan a FC Nordsjælland i år, og Right to Dream Park har flere gange gynget, mens lamperne blinkede for udsolgt. Men hvad siger fansene selv? Og hvordan var det at opleve det smertefulde nederlag i Brøndby, hvor drømmen om guld endegyldigt blev slukket?
DRØMME 💭
Ville vi gøre noget om? Ville vi have lukket munden, når vi blev spurgt, om vi gik efter guldet? Eller stoppet med at synge højt om alt det, vi håbede? Sæsonen 2022/23 har kendetegnet sig ved, at alle i og omkring FC Nordsjælland har turde drømme om titler, lige fra dommeren fløjtede første kamp i gang.




