
Ses vi på stadion? Her finder du praktiske informationer
28.04.2023 13:23
Efter onsdagens pokalsejr vender vi atter blikket mod 3F Superligaen, når AGF kommer på besøg søndag kl. 18:00. Vi håber på at se så mange FCN-fans som overhovedet muligt, og har du allerede planlagt at støtte holdet mod tre vigtige point, er der her nogle praktiske informationer om søndagens opgør.
Alle indgange åbner kl. 17.00, og vi opfordrer alle til at komme i god tid.

Arbejdernes Landsbank Fanzone
16.00 - 17.30
Arbejdernes Landsbank Fanzone vil være åben for alle. Fanzonen vil indeholde flere spændende aktiviteter for vores gæstende børnefamilier

Fanbaren
16.00 - 18.00 (vil også være åben i to timer efter slutfløjt)
OBS: Happy Hour 16.00-17.00
I fanbaren byder vi velkommen til vores fans, som har brug for et sted at komme i stemning inden kampstart. Udover at kunne nyde diverse drikkevarer fra Royal Unibrew, kan man også byde hinanden op til et spil dart, pool og meget mere.
Klokken 16.45 kommer Flemming Pedersen forbi Fanbaren til en snak omkring dagens kamp.

FCN Shoppen
Åbner kl. 15.00 (vil også være åben i én time efter slutfløjt)
I FCN Shoppen kan du komme forbi og købe dig diverse FCN-merchandise, så du er helt klar til dagens kamp.

Familieafsnittet på A1/A2
17.00 - 21.00
I vores familieafsnit bag A1 og A2 kan du blandt andet komme forbi og få autografer fra nogle af vores 3F Superliga-spillere og møde vores maskot Timba. Der vil være autografskrivning kl. 17.15.



