Gjensidige Kvindeliga Highlights: FC Nordsjælland 2 - 1 AGF

22.04.2024 08:00

Søndag var det igen tid til, at vi skulle spille hjemme i Right to Dream Park i Gjensidige Kvindeligaen, da AGF kom på besøg. Efter lørdagens uafgjorte resultat mellem Brøndby IF og HB Køge kunne vi med en sejr generobre førstepladsen efter de første fem kampe i slutspillet.

Der var ikke spillet mere end fem minutter af kampen, før AGF bragte sig foran 1-0, men vi responderede flot og hurtigt og bragte balance i stilling blot to minutter efter på mål af Josefine Funch. Vi gik derfor til pause med stillingen 1-1 på trods af stor dominans.

I anden halvleg fortsatte de gode takter, hvilket også resulterede i, at Anna Walter kunne bringe os foran 2-1 efter 56 minutters spil. Der kom ikke flere mål i kampen, hvorfor vi kunne sætte tre vigtige point ind på kontoen. Du kan se højdepunkterne fra opgøret i videoen ovenfor.

Superliga-holdet skal forsøge at gøre Kvindeliga-holdet kunsten efter, når de i dag også møder AGF hjemme i Right to Dream Park. Der er igen tre vigtige point på spil, og du kan stadig nå at få billetter til kampen 🏟