NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

Jesper Hansen: Vi har samlet energi

02.11.2012 13:33 Alder: 2 yrs


Selv om Jesper Hansen og resten af FCN-holdet allerede i næste uge igen står overfor Juventus er alle kun fokuseret på lørdagens Superligakamp i Haderslev. (Foto: Boesenfoto.dk)

Jesper Hansen: Vi har samlet energi

FCN-keeperen ved, at der virkelig skal præsteres for at vinde udekampen mod SønderjyskE lørdag kl. 17

Der skal præsteres optimalt hver gang for at vinde, og det skal der uanset om modstanderen er SønderjyskE i Superligaen eller et europæisk tophold i Champions League. Det ved alle FCN-spillerne, og de er meget opsatte på, at den kommende uges strabadser skal startes bedst muligt med 3 point i udekampen mod SønderjyskE lørdag kl. 17.

I sidste sæson var det netop SønderjyskE, der på hjemmebanen i Haderslev var det sidste hold, der slog tigrene på vejen mod det danske mesterskab. Efter 0-1 nederlaget Skærtorsdag 5. april satte FCN kurs direkte mod DM-guldet uden flere nederlag i de resterende ni kampe frem til triumfen 23. maj.

- Vi er meget opsatte på at holde fast i toppen igen i år, men vi ved også, hvor svært det er at vinde dernede. Vi skal helst have gang i en stime, og kan vi vinde den kamp, bliver det rigtig spændende i toppen i en runde, hvor FCK skal til Århus og møde AGF, siger Jesper Hansen.

Både Jsper Hansen og næsten samtlige af de øvrige startende i sidste Superligakamp mod AaB blev sparet i onsdagens pokalkamp mod FCM, men også SønderjyskE valgte at spille med reserverne i sin pokalkmap mod FCK, så i det spil er de to hold meget lige.

- Jeg vil selvfølgelig altid gerne være på banen, men jeg nød også at se en kamp fra tilskuerpladserne. Vi har samlet energi efter et tæt program og fik set klubkammeraterne levere en fin kamp. Man har et helt anderledes overblik fra tribunen og ser kampen på en anden måde. Jeg så også muligheder ved igangsætninger, som jeg kan tage med mig til kampene, siger Jesper Hansen.

Da SønderjyskE sidst sejrede 1-0 over FCN på hjemmebane var det på sønderjydernes giftige våben, standardsituationerne med hjørnespark og frispark i indøvede kombinationer:

- Det er noget, vi skal være meget opmærksomme på. De lægger pres på ved alle hjørnespark og er gode til at opsamle både 2. og 3. bolde. Omvendt skal vi også passe på ved vores egne, for de har nogle gode løbere som bl. a. Lasae Vibe til at holde tempo i omstillingsspillet, og det har vi kigget en del på. Men vi er klar og forberedt på, at de vil komme blæsende, siger FCN-keeperen.

FCN har vundet de to seneste kampe i Superligaen hjemme i Farum Park med 3-0 over Silkeborg og 1-0 i topkampen mod AaB, og Jesper Hansen håber naturligvis på det tredje clean sheet i træk.