NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

Patrick Mtiliga om landsholdet

17.10.2012 17:00 Alder: 1 year


Mtiliga's fokus er på fremtidens kampe for FC Nordsjælland - foto: fcn.dk

Patrick Mtiliga om landsholdet

Patrick Mtiliga er ked af den situation, der opstod i kølvandet på gårsdagens landskamp mellem Danmark og Italien. En situation, han gerne vil forklare omstændighederne omkring:

- Jeg vil først og fremmest gerne sige, at jeg er rigtig ked af, at situationen endte med at gå ud over mine holdkammerater på landsholdet, og jeg tager konsekvenserne.

- Da landstræneren kort før, vi skulle varme op, spurgte om jeg var klar, svarede jeg, at det følte jeg ikke, jeg var 100%. Jeg meldte ikke fra eller sagde, at jeg ikke ville spille, som det er udlagt, men fortalte ærligt, at jeg ikke følte mig helt klar. Det skyldtes flere faktorer, der sendte mig lidt på en rutchebanetur op til kampen, men i sidste ende var det ene og alene min beslutning at svare ærligt på tidspunktet.

- Det betyder, at jeg ikke spiller på landsholdet mere, og det accepterer jeg fuldstændigt. Jeg ved godt, at mange vil spørge ind til detaljerne, men sagen er simpelthen, at jeg ikke følte mig klar. Den situation kunne have været håndteret bedre.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville blive så stor en sag, men nu koncentrerer jeg mig om de vigtige kampe, vi skal spille i FC Nordsjælland den kommende tid. Inden for den næste uge skal vi spille to vigtige kampe i Superligaen og på tirsdag skal spille Champions League og dem vil jeg fokusere på. Det skylder jeg holdet og klubben og det håber jeg, der er forståelse for.