NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

Efterårsferie: Åben træning med Superliga-holdet

16.10.2012 09:18 Alder: 2 yrs


Kom til åben træning med Superliga-holdet

Efterårsferie: Åben træning med Superliga-holdet

Kom og få en unik oplevelse med de danske mestre i Farum Park.

Efterårsferien står for døren for mange, men hos de danske mestre i FC Nordsjælland er der ingen ferieplaner. Der er tvært imod udsigt til en intensiv træningsuge, hvor alle regionens fodboldfans nu får en unik mulighed for at få indsigt i, hvordan cheftræner Kasper Hjulmand og hans tropper forbereder sig til de kommende udfordringer i Superligaen og Champions League.

Farum Park holder således åbent hus og åben træning onsdag d. 17. oktober fra kl. 10:00. Her vil man blandt meget andet kunne følge helt tæt med i træningen, når vi udstyrer Kasper Hjulmand med en mikrofon under dele af træningen, således at alle kan følge med i mestertrænerens instrukser og overvejelser.

Der vil også være masser af underholdning for store og små: FAXE Kondi street-fodbold, Fifa13, mød maskotten Timba, autografer og fotos af spillerne, konkurrencer med sjove præmier og så har vi en overraskelse eller to i ærmet.

Se billedet for detaljer. Ses vi i Farum Park til efterås-bold og hygge med ungerne?