NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

Kæmpe udebaneinteresse til Chelsea-kampen

09.10.2012 11:22 Alder: 2 yrs


FCN kan se frem til at få stor opbakning til udekampen mod Chelsea i London. (Foto:www.boesenfoto.dk)

Kæmpe udebaneinteresse til Chelsea-kampen

FC Nordsjælland oplever stor interesse for UEFA Champions League udekampen mod Chelsea på Stamford Bridge.

Sidste kamp i gruppespillet i UEFA Champions League spilles 5. december på legendariske Stamford Bridge i London. Her byder de forsvarende Champions League-vindere fra Chelsea FC velkommen til forventeligt 42.000 tilskuere, hvoraf en pæn del vil være at finde i udebaneafsnittet.

Således er der på nuværende tidspunkt allerede afsat mere end 500 billetter til afsnittet, hvortil skal lægges et par hundrede partnere, som altså vil bringe antallet af FCN-støtter op på mindst 700.

Den nederste del af udebaneafsnittet er stort set fyldt og der åbnes således nu for salg til øvre del af afsnittet. 

Billetterne sælges i FCN Shoppen efter først til mølle princippet og det vil ikke være muligt at reservere, da efterspørgslen er stor. Vi gør samtidig opmærksom på, at det ikke vil være muligt at refundere billetterne efter køb.

Der er sat en standardpris for alle billetter, og du kan sikre dig plads til den sidste kamp i dette års gruppespil for 330 kr.

Med sidste runde i gruppespillet er alt lagt op til, at kampen bliver altafgørende for mindst ét af holdene. Samtidig er der nærmest garanti for en helt elektrisk stemning, som få andre end de engelske fans kan levere, når de små 42.000 tilskuere på et helt fyldt stadion bakker deres hold op med alt de har. En oplevelse for ægte fodbold-feinschmeckere – og dem, der vil støtte FC Nordsjællands drenge til et brag af en indsats i årets sidste Champions League-kamp.

Skal du opleve Stamford Bridge og London i december, har du altså stadig chancen for en unik kombination af fodbold, juleshopping og godt selskab. Tjek ind i FCN Shoppen og køb dine billetter.