Flash is required!

FCN vandt med 5-0 over FCK

08.10.2012 16:00 Alder: 2 yrs

FCN vandt med 5-0 over FCK

FC Nordsjælland vandt med 5-0 over FCK i mandagens reserveholdskamp. Dermed ligger FCN nr.1 i reserveholdsligaen.

FC Nordsjællands reserver viste højt niveau mandag formiddag, da holdet slog FCKs reserver med hele 5-0 i Farum Park. FCN havde til dagens kamp Henrik Kildentoft, Ragnvald Soma, Mikkel Beckmann og tilbagevendte Nichlas Rohde med i start formationen mod et FCK hold, der havde profiler som Martin Vingaard og Sølvi Ottesen med fra start.

FCN startede opgøret bedst og havde indledningsvist fint kontrol med gæsterne fra FC København. Efter et kvarters spil fik Oguzhan "O.G" Aynaoglu bragt FCN foran efter en omstilling, da han sendte bolden udenom Kim Christensen i FCK målet. 2-0 målet stod tilbagevendte Nichlas Rohde for, da han dirigerede et hovedstød fra Henrik Kildentoft i mål.

Efter pausen fortsatte FCN med at have initiativet mod et FCK hold, der havde store problemer med at holde FCN fra chancer. Angriberen Mikkel Beckmann viste ti minutter inde i 2. halvleg klassen, da han en FCK spillere og lagde bolden hen for fødderne af Rawez Lawan, der flot udplacerede Kim Christensen. U/19 spilleren Kalil Faizi scorede dernæst til 4-0, inden Nichlas Rohde blev dobbelt målscore med sin scoring til 5-0. Med sejren ligger FCN nu nr.1 i reserveholdsligaen.

Matchfakta:

FCN - FCK 5-0 (2-0)

FCN startopstilling (4-3-3):

David Jensen (M) - Mario Ticinovic, Ragnvald Soma, Søren Henriksen (A), Henrik Kildentoft - Lasse Petry, Kamal Issah, Oguzhan "O.G" Aynaoglu - Mikkel Beckmann, Nichlas Rohde og Rawez Lawan.

Mål:

14: Oguzhan "O.G" Aynaoglu

35: Nichlas Rohde 

54: Rawez Lawan 

62: Kalil Faizi
70: Nichlas Rohde

Du kan se reaktioner fra kampen i videoindslaget ovenfor.