Flash is required!

Stokholm: Vi skal vise os frem europæisk

18.09.2012 20:19 Alder: 2 yrs

Stokholm: Vi skal vise os frem europæisk

Det obligatoriske pressemøde dagen inden kamp blev her til aften afholdt, og troen på en overraskelse ligger hos FC Nordsjælland.

Der næppe nogen tvivl om at de Ukrainske mestre er favoritter forud for onsdagens opgør, men optimismen er stor hos to af de rutinerede FC Nordsjælland-spillere.

- Jeg glæder mig helt vildt, fra da vi vidste at vi skulle i Champions League, har vi ventet på det her øjeblik, vi har vidst der var nogle kampe inden, som vi har haft fokus på. Men nu står vi her, og det er nu vi skal ud og vise os frem europæisk og det er jeg sikker på at vi sagtens kan klare, siger Nicolai Stokholm og bakkes op af hans holdkammerat Patrik Mtiliga.

- Man kan godt se at der er meget professionelle rammer, og det er selvfølgelig større end det vi er vant til hjemme i Danmark. Det bliver sjovt at se hvordan det ser ud i morgen, jeg glæder mig og er helt klar til kampen i morgen og det ved jeg at de andre også er, siger Mtiliga.

Du kan se mere til Donbass Arena og høre mere fra Stokholm og Mtiliga i indslaget ovenfor.