NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

Hjulmand: Vi vil videre fra puljen

30.08.2012 10:12 Alder: 2 yrs


Cheftræneren har allerede målet for deltagelse i Champions League klar. (Foto: boesenfoto.dk)

Hjulmand: Vi vil videre fra puljen

Cheftræner Kasper Hjulmand glæder sig til dagens lodtrækning, hvor han gerne trækker nogle af de store hold, men i første omgang ser på FCN’s muligheder i gruppen.

- Uanset, hvem vi møder, vil vi være underdogs. Det siger sig selv, når vi kommer ind som debutanter i 4. lag. Sådan ser vi det ikke nødvendigvis selv, og vi er ikke med i Champions League for at "få oplevelser". Vi vil have det mål, at samle så mange point som muligt og vi tror på os selv uanset modstanderne. Derfor er vi da super spændt på lodtrækningen alligevel.

- Jeg regner med at se holdets topniveau i løbet af turneringen og på den måde få et nyt pejlemærke til fremtiden og til superligakampene. Vi kommer til at blive testet, men vi vil gøre alt for at samle point sammen og forsøge at komme videre fra gruppen.  Det er målet.

Omkring ønskemodstandere er cheftræneren lidt forbeholden:

- Der er mange hold, jeg gerne vil trække, men man får jo sjældent en ønskepulje, så lad os se, hvad der kommer op af bowlen i aften. Det kan blive alt, men lad os gerne få nogle attraktive hold, vi også kan tage point fra. Jeg ved godt, hvem det kunne være, men igen: Vi tror på os selv og tager lodtrækningen, som den kommer.