Gytkjær udlejet til norsk klub

16.08.2012 15:02 Alder: 2 yrs


Christian Gytkjær fortsætter karrieren i norsk fodbold hos Sandnes i Stavanger. (Foto: Boesenfoto.dk)

Gytkjær udlejet til norsk klub

Christian Gytkjær er med øjeblikkelig virkning skiftet til den norske Tippeligaklub Sandnes for resten af året

FC Nordsjælland har i dag udlejet endnu en spiller fra Superligatruppen. Det er angriber Christian Gytkjær, der øjeblikkeligt er skiftet til den norske klub Sandnes, der er oprykker i Tippeligaen.

Sandnes kæmper for at sikre endnu en sæson på højeste plan i Norge, og i weekenden venter en meget vigtig kamp mod Sognedal. Christian Gytkjær får dansk selskab hos Sandnes, hvor både målmand Bo Andersen og Lyngbys Morten Bertolt også spiller.

Christian Gytkjær kom til FC Nordsjælland fra Lyngby i sommeren 2010, og det er indtil videre blevet til 32 kampe og 6 mål ialt med tigeren på brystet. Han var senest med på Superligaholdet i de to første kampe i denne sæson, hvor han scorede til 4-0 i premieren i Horsens.

22-årige Christian Gytkjær har haft svært ved at spille sig til en fast plads hos FCN, og han var derfor i foråret udlejet til AB i Betsafe Ligaen, og her viste Christian Gytkjær også sine evner som målscorer i mange kampe.