NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

Tre FCN-spillere udtaget til landsholdet

08.08.2012 13:05 Alder: 2 yrs



Stokholm i aktion - foto: fcn.dk

Tre FCN-spillere udtaget til landsholdet

Jores Okore, Kasper Lorentzen og Nicolai Stokholm er alle udtaget til landskampen mod Slovaktiet.

De tre FCN-spillere befinder sig lige nu i Flensborg, hvor de er igang med at forberede sig til træningskampen mod Hamburger SV, som spilles onsdag aften kl.18.45.

Landskampen skal spilles 15.august på hjemmebane i Odense, hvor Tre-For Park ligger græs til venskabskampen mod Slovakiet.

Nicolai Stokholm har indtil videre repræsenteret det danske landshold to gange. Begge gange tilbage i 2006, mod Israel og henholdsvis Paraguay. Så der er tale om lidt af et comeback til landsholdslejren for 36-årige Nicolai Stokholm.

Derimod er det ikke lang tid siden at Jores Okore var med landsholdet under EM-slutrunden. Det er blevet til tre A-landskampe for forsvaren indtil videre, senest var han i aktion for Danmark 2.juni i år mod Australien.

Tre A-landskampe er også hvad Kasper Lorentzen indtil videre kan skrive på CV'et, men det kan være at den offensive spiller med den nuværende udtagelse, kan få den statistik forbedret. Sidst Lorentzen var udtaget af Morten Olsen var i starten af 2011.

De to tidligere FC Nordsjælland-spillere Tobias Mikkelsen og Andreas Bjelland er også udtaget til truppen.

Senere vil det være muligt at se indslag med de tre landsholdspillere her på fcn.dk.