NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

FCN U/13 vinder Brøndby Cup.

03.08.2012 14:55 Alder: 2 yrs


FCNs U/13 hold med pokalen efter finalesejren i Brøndby Cup. (foto:FCN)

FCN U/13 vinder Brøndby Cup.

FC Nordsjællands U/13, U/14 og U/15 deltog ved dette års Brøndby Cup, hvor U/13 vandt turneringen.

FCN har i ugens løb deltaget ved elitestævnet i Brøndby Cup, hvor de unge tigere leverede nogle flotte resultater. U/15 vandt to kampe og spillede en kamp uafgjort i den indledende pulje. I placeringskampene blev det til uafgjort, 0-0, mod Malmø FF inden Esbjerg ventede i kampen om 5.pladsen. Her vandt FCN 2-0. Dermed gik holdet ubesejret gennem turneringen og lukkede kun 1 mål ind i 5 kampe.

U/14 holdet nåede semifinalen efter to sejre og et enkelt nederlag. I den første placeringskamp blev det til nederlag mod FCM inden Brøndby blev besejret på straffespark i kampen om 3.pladsen. Holdet viste til tider rigtig flot spil – særligt i 3-1 sejren over Esbjerg, hvor et kreativt FCN hold skabte masser af chancer og viste flot fodbold.

Forventningerne var ikke så store til FCNs U/13 hold inden Brøndby Cup. Holdet har fået tilgang af mange nye spillere, og derfor var det også lidt overraskende, at holdet endte som vindere af Brøndby Cup i U/13 rækken. Holdet slog på vejen Vejle BK, FCM og Esbjerg inden finalekampen, hvor det blev til sejr over Aalborg Freja. U/13 holdet viste god moral og arbejde godt for hinanden på vejen mod den samlede sejr.