Joe Sise står foran operation

22.07.2012 15:48 Alder: 2 yrs


Angriberen i gang med sin genoptræning på træningslejren i Holland - foto: fcn.dk

Joe Sise står foran operation

Den uheldige angriber sprængte lørdag sin achillescene under træningen.

Den 22-årige angriber var så uheldig at sprænge achillessenen under lørdagens træning, og står nu foran en operation inden for de næste par dage.

- Joe skal opereres så snart at hævelsen af benet er aftaget, og så venter der en lang og hård genoptræning. Hvor han så vil være tilbage på træningsbanen igen i det nye år, fortæller fysioterapeut Hans Ørting.

Angriberen har haft et hårdt første halv år i FC Nordsjælland, som han kom til i januar fra svenske Halmstad BK. Hele foråret har Sise brugt på at styrke sin achillessene efter en delvis overrivning af achillessenen tilbage i hans tid i Halmstad BK.

- I de sidste tre uger har der ellers været fremgang at spore hos Joe. Han har været symptom- og smertefri, og derfor er det sindssyg uheldigt for ham, at han så i forbindelse med et afsæt til træning sprænger sin achillessene, siger Hans Ørting.

Når Sise har været igennem operation vil der være nyt om hvordan det er forløbet.