NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

Jesper H: Kæmpe udfordring

13.07.2012 14:23 Alder: 2 yrs


Jesper Hansen efter ét af sine mange "Clean sheet" i guldsæsonen.

Jesper Hansen: Kæmpe Udfordring

- Vi starter et titelforsvar, og det har vi ikke prøvet før. Det giver ekstra fokus lige nu og er sjovt at prøve, siger FCN-keeper Jesper Hansen

Hele 17 af de 33 kampe i sidste sæson holdt FC Nordsjælland rent bur, og den imponerende rekord var stærkt medvirkende til, at FCN tog guldet. På mandag starter de danske mestre titelforsvaret med udekamp mod Horsens kl. 19, og FCN-keeper Jesper Hansen glæder sig:

- Vi er forsvarende mestre og starter et titelforsvar. Det har vi aldrig prøvet før, og det er en kæmpe udfordring at blive jaget af de andre hold. Det bliver sjovt at prøve. Der er meget fokus på lige nu, og mange spørger, hvordan vi klarer os.

- Vi ved, at kampene bliver tætte, men når først sæsonen er igang, bliver fokus mere normalt igen ligesom i sidste sæson. Men det er da spændende at prøve at forsvare guld, siger FC Nordsjællands målmand Jesper Hansen, der havde en kanon sæson.

- Vi holdt clean sheet i over hlvdelen af kampene. Det var helt fantastisk, og ekstra fedt som bonus for en målmand. Det var helt ubeskriveligt, og det bliver svært at forestille sig en gentagelse med så tætte kampe, som der venter os. Vi skal koncentrere os om at holde niveau og få marginalerne på vores side ved hårdt arbejde.

- Vi skal helst godt fra start. Det har vi meget fokus på lige nu, for det er vigtigt at have godt med point på kontoen, inden Champions League starter. Vi skal gerne spille med igen, hvor det er sjovt i Superligaen. Vi skal helst have overskud til at vise os frem, som vi gerne vil internationalt og med en god start i Superligaen, kan vi spille mere frit i Champions League, når den tid kommer.

- Vi har spillet fine kampe mod Horsens og har gode erfaringer fra de kampe, men vi skal være toptunet til opgaven og spille vort eget spil. Nu kan vi lige nyde weekenden med at se alle de andre hold i aktion og få et fingerpeg om niveauet, inden vi selv skal igang mandag, siger Jesper Hansen før sæsonpremieren for de danske mestre i Horsens.

Oddsene på Den Lange hos Danske Spil ser således ud:

Kamp nr. 232 Horsens-FCN 1-X-2 til odds 2,70 - 3,25 - 2,65.

Jesper Hansen giver følgende spilforslag på Den Lange hos Danske Spil til tre af de øvrige kampe i Superligaens premiererunde:

14 AGF-AaB 1 til odds 2,00
141 Esbjerg-Silkeborg X til odds 3,20
160 Brøndby-OB X til odds 3,30

Se alle odds hos Danske Spil: KLIK HER