FCN-reserverne tabte 2-3 i Randers

21.04.2015 18:14 Alder: 27 min

FCN-reserverne tabte 2-3 i Randers

Det unge FCN-mandskab spillede disciplineret og gav kronjyderne kamp til det sidste

FC Nordsjælland spillede i eftermiddag kamp i Reserveholdsturneringen i Randers med et hold med mange U/19 spillere på, men de unge tigre bed alligevel godt fra sig og tabte kun med 2-3.

Især i den målløse 1. halvleg var FCN glimrende med, stod godt organiseret defensivt og fik skabt nogle omstillinger. Randers kom dog i front straks i 2. halvlegs start, men alligevel lykkedes det FCN at svare igen efter en time på mål af Benjamin Lund.

Midtvejs i 2. halvleg kom så den dyre periode på fem minutter, hvor Randers nettede to gange, og det lignede en 3-1 sejr til hjemmeholdet, indtil Emre Mor med fem minutter igen fremtvang et straffespark, som Daniel Thorup udnyttede til 2-3, så de sidste minutter blev spændende.

- Jeg synes, at vores mange unge spillere leverede en mere end godkendt præstation mod en række meget mere erfarne Randers-spillere. Især i 1. halvleg var vi helt med, og jeg ser kampen som en vigtig brik i spillernes fortsatte udvikling, siger træner Morten Karlsen, der stod for holdet i Randers.

Reserveholdsturneringen 21. april 2015:
Randers-FCN 3-2 (0-0)
Målscorere for FCN: Benjamin Lund og Daniel Thorup.