NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev


Mtiliga før FCK: Jeg skal score flere mål

24.04.2014 14:38 Alder: 1 hour

Mtiliga før FCK: Jeg skal score flere mål

FC Nordsjælland-backen har i denne sæson leveret et enkelt mål, og hvis han skal ramme samme antal som i sidste sæson, så kræver det endnu en scoring.

Og den scoring må meget gerne komme allerede på søndag, når FC København kommer på besøg i Farum Park. Sidste gang Patrick Mtiliga scorede var mod Brøndby den 6.oktober i denne sæson, men tidligere har venstrebacken noteret sig for mål mod FCK.

- Jeg vil rigtig gerne frem i banen og jeg kommer regelmæssigt frem til chancer, men jeg har ikke helt haft tur i den, men jeg håber på, at jeg i de næste par kampe kan prikke en enkelt eller to ind, fortæller Patrick Mtiliga.

FC Nordsjælland og FC København har delt guldet og sølvet i Superligaen i de seneste to sæsoner, og kampene imellem de to mandskaber er de seneste par sæsoner blevet til et af landets mest velspillede opgør.

- Det er altid en kamp, som der er sjov at spille, og vi glæder os selvfølgelig til den. Vi skal have tre point, og vi skal underholde vores hjemmepublikum. Vi plejer at have nogle rigtig spændende kampe, som er meget lige. Det er to hold, som gerne vil have bolden, og som rigtig gerne vil angribe, og det er i hvert fald et godt udgangspunkt for at underholde, siger Mtiliga.

Det er altså søndag kl.19.00 at det går løs i Farum Park, og du kan læse mere om info om kampen HER. Og du kan købe din billet til kampen HER.

Du kan iøvrigt se Patrick Mtiligas seneste scoring mod FCK HER.