Interviews

Interviews
Kampdage
Det er muligt at lave flashinterview med spillere eller medlemmer af trænerteamet inden kamp i tidsrummet fem kvarter før kick-off til fire kvarter før kick-off (rettighedshavende TV-station har fortrinsret).
På vej ud fra 1.halvleg og ind til 2.halvleg vil det være muligt for rettighedshaver, at lave et kort liveinterview med en FCN-spiller eller en assisterende træner efter aftale med klubbens presseafdeling på dagen.
Umiddelbart efter kamp kan rettighedshaver foretage super-flashinterview. Dette skal foregå ved sidelinjen.
Kort efter vil både cheftræner og diverse spillere være til rådighed for alle akkrediterede medier. I Farum Park vil disse interviews finde sted i Mixed Zone mellem omklædningsrummene og i Flash Zone lige før spillertunnellen. TV-væggen skal benyttes af de medier, der optager levende billeder.
Træning
I forbindelse med den daglige træning i Farum vil alle spillere og medlemmer af trænerteamet være til rådighed for pressen umiddelbart efter træningen er slut. Ønskes længere interviews, fotosessions etc., så skal det aftales gennem klubbens presseafdeling. Træningstiderne kan findes på fcn.dk. Ændringer kan dog forekomme på dagen f.eks. ved ekstreme vejrforhold.
Telefoninterviews
Opstår der redaktionelt behov for kontakt til FCN-spillere og trænere uden for kamp- eller træningstiderne, så kan der rettes kontakt til Mediechef Christian Wolny på cw@fcn.dk eller 30 53 34 90. FC Nordsjælland udleverer ikke telefonlister, men hvis den enkelte spiller eller træner ønsker at medvirke til det pågældende interview vil de umiddelbart efter selv kontakte den journalist, der har ønsket at tale med dem.










