Lysmasterne testes i Right to Dream Park på mandag

24.04.2024 07:42

Mandag den 29. april fra kl. 21.00 vil lyset være tændt i Right to Dream Park, da den årlige test af lyset på stadion vil finde sted. 

For at kunne opretholde de nødvendige standarder for både 3F Superligaen, Kvindeligaen og europæisk fodbold er det nødvendigt, at faciliteterne i Right to Dream Park spiller, som de skal - inklusiv lyset.

Testen finder sted mandag aften fra kl. 21:00, og derfor vil lysmasterne på stadion være tændt.