Kristian Lindberg scorede et flot frisparksmål, da U/17 holdet vandt 2-0 over Viborg ved Elitestævne i Holbæk.
Foto: FC Nordsjælland
-Vi er godt organiseret
U/19 Cheftræner Peter Feher var godt tilfreds med organisationen på det U/19 hold, der vandt alle tre kampe i firekantsturnering.
U/19 holdet gjorde rent bord, da holdet vandt samtlige kampe ved elitestævne i Holbæk. FC Nordvest var arrangør af det vellykkede stævne, hvor Næstved og Viborg også deltog. FCN rejste hjem som samlet vinder af U/19 turneringen efter tre sejre. Først blev det 3-0 over Viborg i en kamp, hvor FCN var i fuld kontrol. Dernæst blev Næstved besejret med 4-2, og i den sidste kamp vandt U/19 mandskabet med 1-0 over FC Nordvest.
Dermed blev der gjort rent bord i en turnering, hvor U/19 holdet spillede flot fodbold og holdt modstanderen fra scoringer i to kampe. Cheftræner Peter Feher kan glæde sig over, at holdet var godt organiseret på banen og skabte mange chancer på omstillinger:
-Spillerne leverer varen. Der bliver arbejdet hårdt, og så er vi gode til at udnytte vores chancer. Jeg fornemmer at spillerne er klar, så nu skal der bare arbejdes hårdt og leveres en god indsats til træning inden Liga kampen mod FCK på lørdag”, siger Peter Feher, der ved turneringen i Holbæk fik set hele U/19 truppen i aktion.
U/17 holdet fik også en tæt ved fejlfri generalprøve inden deres turneringsstart i weekenden. Med en 2-0 sejr over Viborg i første kamp, bl.a. på et flot frisparksmål af Kristian Lindberg, og en klar 4-0 sejr over HB Køge gjorde spillerne god reklame for sig selv. Cheftræner Carit Falch kunne glæde sig over, at holdet stod godt på banen og sikkert styrede kampene:
-Jeg er meget tilfreds med vores spil. Vi bliver hele tiden bedre og bedre. Vi har fuld kontrol over modstanderne, slår nogle gode kontraer, og er skarpe foran mål. Vi er generelt dygtige i angrebsspillet og jeg syntes faktisk, holdet er nået længere end jeg havde forventet”, siger Carit Falch, der også lægger vægt på, at holdet rent mentalt og organisatorisk ser fornuftigt ud.
-Det har været en sand fornøjelse at arbejde med holdet i opstarten. Jeg synes spillerne arbejder fint sammen, og det gør tingene lidt lettere. Vi arbejder sammen som et hold, og den mentalitet kommer til udtryk i kampene, siger Carit Falch.
I U/17 holdets sidste kamp blev det til et nederlag til hjemmeholdet, FC Nordvest på 3-1. FCN stillede til kampen med et U/16 hold, hvor flere årgang 95 spillere fik mulighed for at prøve kræfter mod et fysisk stærkt FC Nordvest hold.
FCN Ungdom siger tak til arrangørerne, FC Nordvest, og kan nu se frem til weekendens Liga kampe. U/19 holdet skal møde FC København på udebane , mens U/17 spiller mod Randers FC ude. Begge hold spiller lørdag.
FC Nordsjællands U/19 hold vandt alle tre kampe, og blev dermed samlet vinder af elitestævnet i Holbæk. På billedet ses FCNs Mohammed Ashiri, der kommer fra Holbæk.
Mehmet Yalsin og U/17 holdet vandt også deres turnering ved elitestævnet.

.png)