NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

FSN Aktiviteter

FSN Aktiviteter

Aktiviteter i Fodbold Samarbejde Nordsjælland


Gratis adgang til Farum Park:
Alle ungdomsmedlemmer fra FSN klubberne får et personligt sæsonkort, der giver gratis adgang til alle FC Nordsjællands Superliga-kampe og Pokaltureringen i Farum Park. Du kan få dit helt eget kort, hvis du henvender dig til din træner eller til kontaktpersonen til FC Nordsjælland i din klub - se her om din klub er med i Fodbold Samarbejde Nordsjælland. Du kan selvfølgelig også kontakte FC Nordsjælland, der kan oplyse dig om din klubs kontaktperson.


Netværksmøder:
Alle FSN klubber indbydes til netværksmøde to gange årligt. Her har klubberne mulighed for at tage op til 4 personer med til spisning, og VIP oplevelse i forbindelse med en Superliga-kamp. Til møderne debaterer vi emner, der har relevans for klubberne og forsøger at skabe tættere relationer på tværs af klubberne.


Forkampe i Farum Park:
Ved de fleste af FC Nordsjællands hjemmekampe i Superligaen spilles to forkampe mellem samarbejdsklubbernes ungdomshold. Efter kampene løber de små spillere æresrunde til publikumshyldest kort
før kampstart og slutter af med at stå espalier for Superligamandskaberne ved indløb til kamp.


Holdpakker:
Har klubben eller holdet lyst til at lave en tur til Farum Park, så kan vi sammenstykke et super arrangement med autografskrivning med Superliga-spillere, maskotten Timba, buskørsel og flere gode aktiviteter.


Trænerworkshop i Farum Park:
Fem gange om året afholder FC Nordsjælland en trænerworkshop i Farum Park. FSN klubbernes ungdomstrænere kan således få udbytterig erfaring og inspiration fra FC Nordsjællands mange trænerkapaciteter. Workshop afholdes så vidt muligt i forbindelse med en hjemmekamp i Superligaen.


Trænersamlinger i samarbejdsklubberne:
Ungdomslederne og talentudviklerne i FC Nordsjælland, Mark Strudal, Flemming Petersen og Carsten Dohm, samt andre trænerkapaciteter besøger af og til klubberne for at lave trænersamlinger. Har klubben (eventuelt sammen med andre FSN klubber) et ønske om at FCN kommer på besøg, kontaktes FSN Koordinatorerne. Trænersamlingerne har til formål at vise FC Nordsjællands træningsteorier i praksis.

 

Besøg af Superligaspillere:
Når det kan indpasses i tidsplanen, kan samarbejdsklubberne få besøg af FC Nordsjællands spillerprofiler til at overrække præmier ved ungdomsstævner eller til møder med snak om livet som professionel fodboldspiller.

Ungdomsstævne i FSN-regi:
FC Nordsjælland er vært for et årligt ungdomsstævne for FSN klubberne - FSN Cup, der er en årlig hovedbegivenhed for netværket. Turneringen foregår på en kampdag, hvor alle deltagere får mulighed for at løbe æresunde i Farum Park.


Repræsentantskabsmøde:
Én gang årligt holdes der et repræsentantskabsmøde, hvor det fremtidige sportslige og kommercielle samarbejde diskuteres. Alle medlemsklubber er repræsenteret til dette møde, ligesom væsentlige profiler er det fra FC Nordsjællands administration.

Se vores kalender for mere information