NYHEDSBREV

Skriv din mail her, og tilmeld dig FC Nordsjællands nyhedsbrev

Bannerretningslinier

Bannerretningslinier

Retningslinierne nedenfor er gældende for anvendelse, opsætning og brug af bannere, flag, skilte eller lignende til alle FC Nordsjællands kampe i Farum Park. 

Det er som udgangspunkt tilladt at anvende/opsætte bannere i Farum Park i forbindelse med FC Nordsjællands kampe.

Desuden gælder følgende retningslinier for brug af bannere:

Bannere må ikke genere andre tilskueres udsyn eller dække for bandereklamer eller lignende.

Bannere må ikke fysisk udgøre en sikkerhedsrisiko, f.eks. ved at spærre flugtveje, udgøre en brandrisiko eller lignende.

Bannere må ikke anvendes som skjul eller dække for aktiviteter der er i strid med gældende regler, f.eks. afbrænding af fyrværkeri eller lignende.

Banner må ikke indeholde kommercielle, reklamemæssige eller andre markedsføringsmæssige budskaber eller symboler.

Banner må ikke indeholde budskaber eller symboler der er racistiske, politiske, religiøse, stærkt injurierende, truende, nedværdigende eller hooligan relaterede.

Opsætning af bannere skal ske sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Opsætning sker i øvrigt på eget ansvar.

FC Nordsjælland forbeholder sig ret til altid at kunne fjerne ethvert banner. I tvivlstilfælde kan banneret forhåndsgodkendes ved at indsende en mail med en beskrivelse af bannerets indhold, formatet samt planlagt placering. Informationerne sendes til ci@fcn.dk senest to hverdage for kampen.

Såfremt et banner skal fjernes, er det sikkerhedschefen der i samarbejde med FC Nordsjællands ansvarlige der ubestridt, træffer beslutning om dette.