Timbas Biografi
Timbas biografi
Hej med dig!
Jeg hedder Timba og er FCN’s seje maskot! Nu skal du høre lidt om mig:
Jeg er medlem af TigerKlubben og det er superfedt. Før jeg kom til FC Nordsjælland boede jeg ude i Asiens store skove, men der var ingen stadions eller fodboldkampe.
Det var alt for kedeligt, så da jeg en aften kiggede stjerner (en slags tiger-tv) var der et billede af et hold som hed FC Nordsjælland, der spillede flot fodbold. Dét var lige mig, så jeg vandrede hele vejen herop, og er så glad for at være her.
Man må sige at jeg ikke er en helt almindelig tiger, da jeg hverken bor i Asien eller spiser kød. Om natten sover jeg i Farum Park, hvor jeg passer på græsset og spillerne.
Det bedste jeg ved, er når FC Nordsjælland vinder mod de andre hold, og jeg glæder mig hver gang vi skal spille.
Kom til kamp og mød en masse andre fans, så vi rigtig kan bakke FCN op til sejr. – Vi ses på stadion til sjov og sejr!












